Så er vi retur igen efter en skøn trænings/ hygge weekend i KBH❤️😀

Synes lige jeg vil beskrive hvad vi træningsmæssigt har prøvet, da flere af jer har skrevet pb om det. Det var virkelig tre fede, lærerige og svedige timer🏋️😅💦🏃🏃‍♀️👌😍

Torsdag eftermiddag havde vi booket en Reformer Time efterfulgt af en times Burn & Bild. Begge timer var ved PowerHouse, hvor bla Tor Andersen er medejer og instruktør. Faktisk var vi så heldige at have ham som Instruktør til vores interval time👌

Reformer timen havde jeg glædet mig meget til at prøve. Vi havde valgt en Full Body Reformer time, som er en klassiske reformertime, hvor man toner hele kroppen i et godt tempo til upbeat musik. Der bliver fokuseret på funktionel træning fra top til tå med et naturligt bevægelsesflow. Man arbejder udelukkende på / i reformermaskinen😀

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter reformer timen skulle pulsen op – og det kom den😅 Burn & Build time, som er  60 minutters  bestående af 4×5 – 7 minutters cardio intervaller på løbebånd og 4×5 – 7 minutters styrketræning med frie vægte og udstyr. Faktisk en time hvor man kan opnå at forbrænde op til 1000 kalorier på kun en times træning😅😱👌 Jeg var vild med denne time😍 Masser af Intervaller på løbebåndene og så med styrke 🚀pas indimellem. Og så sluttede vi selvfølgelig af med 1. minut Burpee, bare lige for at fuldende timen helt perfekt👏😅 Kan klart anbefale Powerhouse

Fredag havde vi booket en times Row hos Wolfpack. Vi aftalte at løbe derhen og ville så nappe en taxi hjem til hotellet efter træningen og det viste sig at være en RIGTIG god ide😇😉 Vi havde 7 km løb fra hotellet til Wolfpack og så skal jeg ellers love for der blev sagt RO🛶🛶 Timen blev styret af Mads Vangsø, som var sindsyg god til at rette / hjælpe og efter nogle start / teknik instillinger, så kørte det for os begge😉 Men jeg bliver aldrig den nye Eskild Ebbesen🙈 – Total respekt for dem som udelukkende roer i deres træning💦💦 Man roer i et roergometer stort set hele timen, men kommer også af engang i mellem for lige at få pusten samt lave krævende styrkeøvelser. Træningen er intens og udfordrende og kræver rigtig meget at der er styr på teknik, greb indstillinger for at få det optimale ud af træningen.

Vi blev begge bidt af træningen, og er slet ikke i tvivl om vi skal over og prøve det igen. Ja faktisk et ret godt bud på et muligt holdtilag i Strong2Gether👏😉😍

 

 

 

 

Hvis I kommer på KBH kanterne så book en tid hos dem…Men bemærk der er lange ventelister, så man skal ikke regne med at kunne booke samme dag, som man ønsker at træne..

Udover en masse træning hyggede vi MAX😍 Shopping, lange gåture, masser af mad og BOBLER. Vi elsker at tage ud og afprøve en masse forskellige træninger, men vi elsker også bare at sidde 1,5 time med lækker morgenmad, snakke og drikke bobler. Det handler om balance og nyde livet – på den måde som man bedst holder af at gøre det på❤️

 

 

 

 

 

 

 

 

Ønsker jer en rigtig go vinterferie☃️❄️ Pas på jer selv, hvis vi skal ud på 🏂⛷🎿

Energi & Smil fra Camilla❤️