JEP-  jeg er også jæger.

Træning / Workout er både mit arbejde og min interesse, men udover er jagt også noget jeg går op i.

Jeg elsker bukkejagt, og skal jeg vælge mellem driv og bukkejagt, vinder sidstenævnte stort.

At sidde i naturen og betragte dyrene, lydene og ikke mindst gøre det sammen med min mand, er absolut fantastisk. 

Jagt oplevelsen i går aftes var en rigtig god oplevelse. Vi havde den sidste uge betragtet og holdt øje med denne specielle buk og selvom jeg havde op til flere forskellige bukke på kornet, havde jeg bestemt mig for at jeg ville gå efter denne.

I går aftes var så aftenen hvor jeg var heldig.

Adrenalinen pumpede, bukkefeberen var over mig, og et tryk på aftrækkeren gav dette flotte resultat.

 

 

 

Af de bukke jeg har nedlagt må denne siges at være den absolut mest specielle ulige seksender.

 

Bukken er nedlagt på St. Karlskov

Jagt er andet end kun at afgive skud.

Vi tager nogen gange en øl eller sodavand med

.                  

Vi hygger, betragter naturen, snakker om de forskellige dyr. Den anden aften så vi 5 forskellige ræve, forrige aften en rå med dens lille lam. Dejlige oplevelser.

Så for os handler det ligeså meget om oplevelserne. Det er sjældent man har mulighed for at afgive et skud, det kræver tid, masser af tålmodighed, men man blir altid en jagt og natur oplevelse rigere.

Min mand og jeg får de bedste oplevelser sammen og jeg elsker det.



Energi og smil fra Camilla❤️